Kære alle,
Entreprenørerne vil sidst i denne uge(uge 17), starte med et forberedende arbejde i forbindelse med vores fremtidige kloakering.
Dette betyder, at der vil komme gravemaskiner på vores veje, men ikke på alle. I første omgang vil det dreje sig om området fra Tømrervej og ud mod Parcelvej – se de gule streger på pdf. filen længere nede.
Vi i bestyrelsen har selvfølgelig stillet Entreprenøren en masse spørgsmål og herunder kan i læse nogle af disse og deres svar. Ud fra en samlet vurdering af disse svar og den efterfølgende dialog, har vi besluttet, at give dem lov til at starte det forberedende arbejde
Spørgsmål til Entreprenør og deres svar
- Har det forberedende indflydelse på adgangen til vores grunde?
Som udgangspunkt er der ikke indflydelse på jeres adgangsvej. Vi vil have et synligt grundvandsrør, som vil flugte jeres grunde (Se gul streg i den vedhæftede tegning).
I jeres indkørsler vil vi grave grundvandsrøret ned, så I stadig kan bruge jeres indkørsler.
Under udførelse af arbejdet kan der forekomme ventetid, hvor vi står i vejen, dog er arbejdet bevægende. Det betyder, at vi ikke efterlader noget arbejder, som kan have en indflydelse på jeres indgang.
I tilfælde af materiel på privatgrund, vil vi kontakte de enkelte beboere, og lave en skriftlig aftale.
Bestyrelsens kommentar til ovenstående
Undergravning ved indkørsler, vil som udgangspunkt blive lavet ved åbenlyse indkørsler – garage osv., skulle du have flere indkørsler, som du har behov for er tilgængelige, skal du sende bestyrelsen en mail via Kontaktformularen her på hjemmesiden. Beskriv venligt hvorfor du har behovet for ekstra undergravning
- Hvilke gener vil det få, for vores grundejere – og hvor længe?
Vi forventer at arbejdet vil foregå indtil 1. juli. Derefter starter vi grundvandsarbejdet op igen 15. august.
- Vil det forberedende arbejde, forkorte tiden på færdiggørelse af den samlede kloakering?
Ja vi har erfaret på tidligere projekter, at vi har haft grundvandsproblemer på østsiden af Lyngvej.
Det forberedende arbejder, hjælper os med at give et overblik over hvilken metode, der skal bruges til at suge grundvandet væk.
- Hvad går arbejdet ud på?
Vi skal bore til grundvandssænkning. Det foregår at vi suger grundvand op af jorden ved at bore et rør ned med et filter for enden, som vi suger i.
Det er vigtigt at understrege at der IKKE er nogen former for anlæg, som vil køre i døgndrift, som kan have gener for jeres beboere. Selve anlægget, som skal sugevandet væk bliver først tændt 1. september.
Vi skal også foretage pejleboringer, som giver os et indblik i hvordan jordforholdene er i området. Jeg har markeret på tegningen med en sort cirkel, hvor vi ønsker at udføre pejleboringer.
Pejleboringerne bliver udført i vejkanten. Vi tager selvfølgelig hensyn til indkørsler mm.
Generel information
Odsherred forsyning vil indkalde os alle til møde, inden sommerferien. Denne indkaldelse vil blive sendt til grundejers private adresse, men husk i kan med fordel tilmelde jer sms. service m.m. på deres hjemmeside – https://www.odsherredforsyning.dk/sommerhuskloakering/
Husk har du spørgsmål eller kommentar til bestyrelsen, så skal det være via Kontakt siden og IKKE via Facebook gruppen.
Arbejdsgruppe kloakering
Vi skal jo alle tilsluttes kloakken når entreprenøren er færdig, i den forbindelse vil vi alle få en ekstra udgift/opgave på egen grund, med klargøring til tilslutning og vi har derfor talt om i bestyrelsen, at vi ville lave en arbejdsgruppe, som kunne indhente tilbud på denne opgave, jo flere vi er om det, jo billigere vil det blive. Så vil du være med i denne arbejdsgruppe, så send os en mail og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.
Oversigts kort over det forberedende arbejde